Så lader det til, at det hele er ved at falde på plads med hensyn til studiet. Vi havde første skoledag i går, hvor vi mødtes med vores respektive lærere i de forskellige fag, desværre har de lovet mig for meget, da de sagde ja til, at jeg både kunne få kunst og håndværk og musik. Kunst og håndværk er et 30 ECTS og jeg kun skal have 15, er jeg blevet nød til at skifte til et andet fag og har i stedet sammen med Else Marie valgt Etikk, Samfunn og Religion, der hovedsageligt vil kredse om etik i lærerfaget. Vi har vores første timer i morgen, så vi er meget spændte!
I dag havde vi vores første musiktimer. På læreruddannelsen i Norge er der ikke nogen adgangskrav når man vælger musik som linjefag, derfor er der meget stor spredning på, hvad eleverne kan. Den time vi deltog i i dag var en indføring og lyn kursus i at spille på trommer, for de som ikke har beskæftiget sig med det før. Selvom vi begge har spillet lidt på trommer før og kan det grundlæggende, var det meget fedt at prøve at bygge rytmer op fra bunden og få lidt mere forståelse for, hvad det egentlig er vi gør, når vi sidder der og hamrer løs på trommerne.
I næste uge er der lynkursus i congas og ugen efter lynkursus i el-bas. Derefter starter sammenspilsundervisningen op, som er rettet mod en koncert vi skal spille for hele skolen inden jul, hvor alle elever skal være med i mindst et nummer på trommer, på bas og et på vokal. Jeg er meget spændt på at se, hvordan niveauet generelt er.
Ud over sammenspil skal vi have didaktik, gehør, kor og komposition. De forskellige discipliner er med forskellige lærere og har en fast dag i skemaet, modsat musik hjemme på seminariet, hvor det hele er mere emnebaseret.
Men til i morgen står den på læsning i "Den Andre - Etikk og filosofi i skolen". Jeg må vist hellere se at komme i gang...
Hold da op, hvor er det egentlig lidt sjovt at man kan starte på sådan et fag uden at kunne noget. Meget godt for dem som gerne vil have musik, men bare ikke haft mulighed for at lære det før nu. Men det er vel begrænset, hvad eller hvor meget man kan nå at lære på et halvt år i forhold til hvad du f.eks kan. Så det er lidt sjovt at de ikke har nogen krav. Især også når man ser på undervisningskravene som der er kommet her i Danmark til de kreative fag. Det er meget interessant, synes jeg. :)
SvarSletHar først lige set din kommentar nu. Men ja det er lidt vildt, at der ikke er nogen adgangskrav, og lærerne er også trætte af det.
SvarSletMen der er en hel del af de 2. års studerende, som vi skulle have gået i klasse med, der er stoppet i år, så jeg tænker at det evt. kan have noget at gøre med, at de som ikke kan følge med, bliver nød til at springe fra. Jeg synes i hvert fald, at lærerne sætter et meget højt niveau i sær i forhold til teori.